کوچنې ليکواله

زیرمتون
Typography
  • Smaller Small Medium Big Bigger
  • Default Helvetica Segoe Georgia Times

دغه کوچنې ليکواله چې لنډي کيسې ليکې عاقله نوميږی، عاقله جانه څلور کلنه وه چې د خپلې کورنۍ سره ډنمارک ته راغله تر وړکتون وروسته يې په ښونځې کې لوست پيل کړ اوس په دويم ټولګی کې ده. د ٢٠٠٥ کال په اوړي کې يې د لنډو کيسو په ليکنو پيل وکړ او تر اوسه يې شپږ کيسې ليکلې چې په ټولګې کې د ښوونکې او نورو زده کوونکو د زياتې پامرنۍ وړ ګرزيدلي دي. عاقله جانه وايې په دغه کار کې پريښتې دده سره مرسته کوې او هڅوی يې(دا پريښتې دده مور او پلار او خويندي او وروڼه دي) چې تر بالښت لاندي يې لږې پيسي ږدي او په دي ډول هغه نورو کيسو ليکنو ته هڅوي.
عاقله جانه له سپورت لکه بدمنتن،فوتبال او هندبال سره هم مېنه لري خو تر هر څه زيات يې دپړي او کړۍ لوبې خوښي دي. د هغه مورنۍ ژبه پښتو ده په دري هم خبري کولې شې او په کور کې د مورنۍ ژبې ترخوا د قرآن کريم لوست او زده کړه هم کوي.
عاقله جانه هېله لر ي څو په راتلونکې کې د طب په څانګه کې زده کړه او کار وکړي. چې د برې هېله ورته کوو.

دلته د هغی يوداستان چې په دي وروستيو کې يې په ډنمارکې ژبه ليکلې تاسې ته د هغې د پښتود لنډي ژباړي سره وړاندي کوو.


Et nyt land

Der var engang en lille dreng. Han boede sammen med sine forældre. De var fattige. De havde ikke så mange penge. Den lille dreng hed Alex. Han arbejdede meget hårdt. Han måtte ikke købe legetøj. Så han lavede det selv ud af træer og blade. Det var der mange af der hvor han boede, for han boede nemlig i skoven. Han gik ikke i skole, fordi de ikke havde råd til det.
En dag da han lavede legetøj kom en lille pige dansende. Hun var på hans alder. Alex havde ikke set hende før. Lige pludselig faldt hun på Alex` s legetøj. Alex blev meget sur på hende. Pigen begyndte at græde. Alex prøvede at trøste hende, men hun var ikke til at trøste. Alex sagde: ”undskyld”, og så begyndte hun at grine, det syntes Alex var mærkeligt. Så sagde hun:” hvad hedder du”? ” jeg hedder Alex, og hvad med dig”? ” Jeg hedder Tess. Hvor bor du, og hvem bor du sammen med”? ” Jeg bor lige der over, og jeg bor sammen med min far og mor”, svarede Alex. Alex syntes at Tess havde mange spørgsmål. Så sagde hun: ” må jeg komme ind”. ”Nej fordi min mor og far vil ikke have fremmede ind”, sagde Alex. ”Nå, men farvel”, sagde Tess. Hun lod lidt trist, men Tess gik bare.
Næste dag gik Alex i gang med at lave legetøj, men hvad var det han så? Det var noget rødt. Han gik derover, der var lidt blod, og et rødt tørklæde. Alex kendte det godt. Det var Tess´s. Alex råbte: ”Tesssss”, men ingen svarede. Der gik et stykke tid, så hørte han nogen sagde: ”av”. Alex gik mod lyden. Jo længere han gik, jo højre blev lyden. Men så holdte det op. Han så sig omkring. Nu var han rigtigt bange han råbte:” mor far”, men de hørte ham ikke.
Hjemme hos Alex var hans forældre nervøse. Alex havde aldrig været væk så længe. Hans far gik ud for at hente ham, men han kunne ikke finde ham. Han gik ind til Alex´ s mor. Han fortalte hende at Alex ikke var der som han plejer at være. Moren blev meget nervøs hun sagde, at de måtte lede efter ham i hele skoven. De ledte efter ham meget, men de kunne ikke finde Alex. Til sidst kom de hjem. Alex´ s mor grad, hun var meget ked af det.
Det var nat Alex kunne ikke sove, fordi han frøs meget, men så kunne han se noget rundt på en stor sten. Han trykket på den. Lige pludselig kom der mange lyde. Han var ved at græde. Han råbte på sin mor og far men de hørte ham ikke. Så kom Alex til et sted som han aldrig før havde set. Alle kiggede på ham men nu kunne han se Tess og så han råbte: ”Tesssss”. Han
løb hen til hende, men det var som om hun ikke kendte ham så sagde Alex: ”kan du ikke huske mig. Ham som boede i skoven Alex. øh Alex. Hedder du da ikke Tess, jo men jeg kender dig ikke. Kan du ikke huske mig ham der lavede det der legetøj. Nu kan jeg huske dig. Dig der blev sur, fordi jeg faldt i dit legetøj. Ja sagde Alex, men hvad er det for end sted. ”Det hedder Milia”, sagde Tess.” Det er ikke så godt sted for dig”. Hvorfor”, spurgte Alex.” Fordi kogen vil dræbe dig. Det var derfor jeg kom hos dig. De sagde at jeg skulle dræbe dig, men da jeg så hvor sød du var, så jeg gjort det ikke. De blev sur på mig”, fortalte Tess til Alex. ”Men hvorfor vil de dræbe mig? Så fortalte Tess. En dag kom en spåkone til Milia. Hun spurgte om hvor kongen var. Hun ville snakke med ham. Hun gik ind til slottet og havde fortalte til kongen, at han havde en fjende, og at fjenden boede i skoven. Det var så dig Alex. Kongen sagde at jeg skulle dræbe dig, fordi du var hans fjerne. Men har han altid været kong, spurgte Alex. ”Nej før var der en anden kong, han hed Erik, men en dag kom en mand, som ville gerne være konge, men Erik sagde at det er mig der er kongen, men manden sagde, at de skulle kæmpe om det den der vinder bliver kong, men Erik vandt desværre ikke, så nu er Erik ikke kong mere”. ”Savner du ikke ham, spurgte Alex. ”Jo det gør jeg”. ”Kan vi ikke gøre noget”, spurgte Alex. Nej for vi har ingen våben, svarede Tess. ”Jeg har en ide”, sagde Alex. ”Vi kan selv lave våben”. ”God ide, men kan vi det”?” Selvfølge, vi skal bare bruge noget træ. Er der en skov her omkring”, spurgte Alex.” Ja det kan du tro vi har masser af skove, men det er lidt svært for der er vagter omkring skoven. Inden man skal ind skal man sige hvad man skal bruge træerne til”, sagde Tess til Alex. De tænkte hvad de mon vil sige til vagterne, men så fik Tess en ide, at de ville sige at de vil bruge det til brændeovn.
Næste dag gik de ned til skoven vagterne stod rundt om skoven. De gik hen til en af vagterne.” Må vi godt komme ind i skoven”. spurgte Tess.” Ja men hvad skal i bruge brænde til”, spurgte vagten. ”Vi fryser så meget så vi vil bruge det til brændeovnen”, sagde Tess.” Nå men så må i godt gå ind i skoven, men hvis du nar mig for i tæv. Det gør vi ikke”, sagde Alex. Han var helt bange og så fik de lov til at gå ind i skoven. Der de kom ind gik de straks i gang med at hugge brænde.
Der de blev færdig gik de hjem. Da de kom hjem gik de i seng.
Næste dag begyndte de at lave våben lidt efter havde de lavet fire våben, men så bankede det på døren. Tess åbnede den. Det var Tess` s farfar. Tess gav et stort knus til ham.
”Hej hvem er det”,spurgte han.” Det er Alex”, sagde Tess. Er i blevet færdig med jeres våben. Nej vi mangler et par flere.
O.k. skal jeg hjælpe jer. Det må du gerne”, sagde Alex. De arbejdede meget end til klokken var syv. Nu skulle de spise i dag fik de god mad, fordi
Tess` s farfar var på besøget. Alex havde aldrig fået så godt mad før, Alex syntes at Tess var bedre end hans mor til at lave mad. Da de blev færdige med at spise gik de i seng. Tess` s farfar skulle sove hos dem. Da det blev morgen skulle de lave våben igen. De planlagte at den store kamp dag skulle være i morgen. De lavet de sidste våben, og endelige blev de færdige, også gik de en tur i skoven.
Men på vejen derhen fandt de noget det skinnede. Det var guld Alex havde aldrig før set guld, men det havde Tess mange gange før. Alex skulle lige til at sige, at den var flot, men Tess standsede ham, men hvorfor.
Nu kunne Alex se hvorfor, fordi kogen stod lige foran dem, men heldigvis så han dem ikke. Der var en lille busk den gemte de sig bag ved.
Kongen snakkede med en anden mand man kunne ikke rigtigt hører, hvad de sagde, men Alex kunne høre, at de snakkede om ham. Det så ud som kongen var sur nu gik de væk. Alex skulle lige til at sige, at de snakkede om ham, men hvor var Tess henne. Alex prøvede at finde hende, men det kunne han ikke. Til sidst gik han hjem. Da han kom ind stod Tess og lavede mad. Alex gik hen til hende og sagde: ”Hvor har du været”. ”Jeg har lavet mad til os”, sagde Tess med et smil. ”Men hvorfor sagde du ikke, at vi skulle hjem”, sagde Alex surt. ” Det skulle være en overraskelse Alex”. ” Okay jeg har fattet det”, sagde Alex.” Er maden klar”. ”Ja”. Åh maden smagt meget godt. Da de var færdig skulle de i seng, fordi de skulle være friske til den store kamp i morgen.
Da det var morgen gav Alex nogen af sine våben til folk i byen. De blev meget glade. Da han blev færdig gik han ind i huset, men hvem var det Tess snakkede med. Nu så Alex hvem det var hun snakkede med. Det var en soldat. Alex gik hen til Tess. Soldaten spurgte: ”Alex, om hvor han boede. Jeg bor sammen med Tess. Det var godt. Hvorfor, fordi man ikke må bo alene. Og hvorfor lige det”, spurgte Alex med et skævt smil. ” Øhhmm, det siger kongen. Nå men jeg skal også hjem nu farvel”, sagde soldaten, og vinklede til Tess. Da soldaten gik, gav Alex to våben til Tess, også gik de ud. Alex var lidt bange, men han ville gør det.
Folk stod og ventede på Alex og Tess, også gik de, men soldaterne ventede på dem, det var som om soldaterne vidste at de ville komme. Mens folkene kæmpede listede Alex og Tess ind i slottet. Ih, hvor var der pæn, så fik Alex øje på kongen han stod, og så sig selv i spejlet. Alex syntes, at kongen lignede en pige. Alex grinede lidt, men det skulle han aldrig have gjort, for kongen så dem. Alex og Tess løb alt hvad de kunne, men det hjalp dem ikke, også kom folkene pressende ind. Kongen råbte efter sine flok, men der var ingen tilbage. Alex tog sin svær og dræbte kongen, men da Alex vendte sig til Tess, så han at hun havde gemt sit hoved i sine hænder.” Hvorfor græder du?” Tess tog hoved op. Tess var blevet til et uhyre. Alex og folkene blev helt bange, også sagde uhyret:” dit lille fjols troede i virkelige på mig, nå men lad mig fortælle dig, hvor Tess er. Hvis du vil se hende skal vi slås om det. Hvis du vinder får du Tess, men hvis jeg vinder skal jeg være dronning”.” Okay”, sagde Alex. Alex tog et svær og skjold og så gik de i gang. De kæmpede og kæmpede, også tog Alex svær og tog det ind i uhyrets mave, og den faldt på gulvet. Så tog Alex svær ind i uhyrets hjerte, så døde den. Alle hjuplede så kom Tess og kong Erik. Alex løb hen til Tess. De gav hinanden en stor knus ih hvor var de glade for at se hinanden. ” Tak”, sagde kong Erik. De holdt en stor fest, og de festede hele natten. Da det blev morgen gav kong Erik en pose fuld med guld til Alex.
Alex sagde farvel til dem alle sammen, og Tess viste Alex vejen han skulle gå ind i muren, ”Husk sige aldrig noget om det her sted til nogen”, sagde Tess til Alex. Så gik Alex hjem. Alex kom tilbage til den gamle skov. Han glædede sig til at sin mor og far. Men hjemme hos ham, så han en papir der stod at Alex`s forældre var døde .De var blevet syge , og havde ingen mad, for det var jo Alex der tjente penge til dem. Når Alex var der ikke kunne de jo ikke klar sig. De troede at Alex var blevet spist af bjørne eller noget andet. Alex begyndte at græde og han gik tilbage til Tess.



يو نوی هيواد

يو وخت يو هلک ؤ. چې د خپل مور او پلار سره په کور کې اوسيده دوي زيات بې وزلې وو او هيڅ پيسې يې نه درلودې. د هلک نوم الکس ؤ. ده زيات کار کاوه او پخپله يې ځانته د لرګيو او پاڼو نه د لوبو سامانونه جوړول. ځکه دوي بې وزلې وو او پيسې يې نه لرلې چې له بازاره د لوبو سامان راونيسې

يوه ورځ کله چې ده د لوبو سامانونه يې جوړول يوه کچنې انجلې په نڅا نڅا دده خواته ور نژدي کيږي. انجلې دده په عمر وه. پخوا الکس هغه نه وه ليدلې. انجلې ناڅاپه د الکس د لوبو پر سامانونو ولويږي. الکس زيات په قهريږي. جني په ژړا پيل کوي. هلک هڅه کوي نوموړي غلې کړي خو هغه پرله پسې ژاړي. په پاي کې هلک بښنه وغواړي. انجلۍ خوشحاليږي. دوي يو بل ته ځان ورپيژني. زما نوم الکس او زمانوم تس دي. انجلې غواړي د الکس کورته ورشې خو الکس وايې داکار نه شې کولې ځکه مور او پلار يې پردي خلکو ته کور ته د ورتللو اجازه نه ورکوي. جني خداي په امانې کوي او ځې.
سبا کله چې الکس بيا کارته راځې هلته وينه او د تس سالو وينې الکس په تس پسي ناري وهې خو څوک ځواب نه ورکوي. په پاي کې يو غږ آوري او په غږ پسي ځې ډير واټن وهې خو تس پيداکولې نه شې. خو کله چې متوجه کيږي له کوره ډير لري راغلې د بيرته ستنيدو لاره تري هيره شوي وي.
زيات ډاريږي د مرستې غوښتنه کوي خو څوک يې غږ نه آوري . په پاي کې پر يوه ډبره باندي څوک يې تر ګو کيږي. دا تس وه هغي ته سلام کوي خو تس وايې چې دي نه پيژني. هلک د دوي د پيژندګلوي ټوله کيسه کوي نو په پاي کې انجلې الکس پيژنې. انجلې الکس ته وايې چې دده ژوند په خطر کې دي پاچا غواړي چۍ دي ووژنې ځکه پاچا ګومان کوي چې الکس دهغه دښمن دې. الکس پوښتنه کوي چې داددي سيمې يوازنې پاچا دي که څوک بل هم ؤ؟ انجلې وايې چې نه مخکې له ده دلته يو بل پاچا ؤ چې اريک نوميده. دغه سړې راغي او د اريک سره يې جګړه وکړه هغه ته يې ماته ورکړه او ځان يې پاچا کړ.

هلک د انجلې سره پريکړه کوي چې ددغه پاچا له شره به ځان او خلک خلاصوې. نو دوي ځنګله ته ځې او هلته په پټه د لرګيونه وسلې جوړوي او بيا د ښار خلک په وسلو سمبالوي. په پاي کې الکس د پاچا جګړي ته ور ځې او په جګړه کې پاچا وژنې خو کله چې پاچا وژل کيږي نو الکس مخ تس ته اړوي خو ګوري چې هغه تس نه بلکې يوه بده بلا ده . هغه د بلا سره جګړه کوي بلا له منځه وړي. خلک خوښي کوي. پخوانۍ پاڅا اريک د تس سره بيرته راستنيږي په ټول ښار کې جشن نيول کيږي. پاچا له الکس نه مننه کوي او هغه ته يوه خلته سره زر ورکوي. الکس دخپل کور په لور روانيږي او تس هغه ته د کور لاره ور ښايې. کله چې الکس کورته راځې د کور په دروازه يو ليک وينې. په ليک کې ليکل شوي چې دده پلار او مور دهغه غم له کبله چې دده د ورکيدو له کبله ور پيښ شوي ؤ او همدارنګه د ولږې(ځکه الکس د خپل کار دلار خواړه ګټل) له امله مړه شوي دي. الکس زيات ژاړي او بيرته د تس په لور ځې.